Home IndendørsDekoration De 5 mest velegnede indendørs hængeplanter

De 5 mest velegnede indendørs hængeplanter

by BoligTrends.dk

Indendørs hængeplanter er meget oppe i tiden lige nu, og det er en anderledes måde, at få flere planter ind i dit hjem på. Planten bliver mere fremhævet, når den kommer op i højden. Og den kan betragtes som et lille stykke kunst. Hængeplanter kan anvendes på forskellig vis og her er det kun fantasien der sætter grænser. På mere traditionel vis kan man plante dem i en hængende urtepotte. Der kan de hænge enkelt vis eller flere samlet. Og vil man lege lidt mere med det kunstneriske udtryk, kan man anvende plantestativer, vægge, hylder, borde osv. Der er dog nogen planter der egner sig bedre som indendørs hængeplanter end andre. Og vi har fundet frem til dem, vi synes er de 5 bedste indendørs hængeplanter, du kan anskaffe dig.

Guldranke (Scindapsus Aureus)

Guldranke hængeplante

Oprindelse:

Guldranke også kaldet scindapsus aureus stammer fra Salomonøerne. Den er medlem af Arum-familien, som der findes omkring 20 arter i, hvoraf scindapsus aureus er den mest populære.

Beskrivelse:

Planten vokser med lange ranker og er på den måde meget velegnet som en hængeplante. Bladende er langstrakte og hjerteformede. Hvis man synes, at rankerne bliver for lange, kan man sagtens klippe den af og der vil dannes nye skud. Når man køber planten, skal man være opmærksom på, at få valgt en, hvor der ikke er for langt mellem bladende, så den ser flot og frodig ud. Bladende skal gerne se smukt marmorerede ud.

Pasning:

Det er er rigtig god indendørs hængeplante at vælge, hvis du er typen der har tendens til at glemme dine planter engang i mellem. Den har dog bedst af at blive vandet lidt en gang om ugen. Planten er en tålsom hængende plante, som kan leve med overraskende lidt lys. Den egner sig altså rigtig godt som fx en hængeplante til badeværelset uden vindue osv. Planten ændrer karakter, alt efter hvilke forhold den lever under. Dette ses blandt andet på plantens evne til at vokse. Jo bedre forhold, jo hurtigere vokser den. Derudover kan bladenes farve også ændre sig fra det mørkegrønne til den mere lysegrønne med gullige og hvidlige strejf.
Guldranken foretrækker en høj luftfugtighed, men fordi det er en så standhaftig en plante, klarer den sig også hvor luftfugtigheden er mere tør. Derudover foretrækker den grønne plante varme og gerne op til 24 grader. Guldranken har godt af at få gødning især om sommeren, må den gerne gødes regelmæssigt.

Du skal vælge guldranken som indendørs hængeplante fordi:

  • Hængeplanten er en tålsom plante, som ikke kræver meget pasning.
  • Planten er hurtigtvoksende med lange flotte ranker, der hænger ud over urtepotten.
  • Planten kan skabe junglestemning

Du kan finde et udvalg af Guldranker på Amazon: https://amzn.to/3TM84Dq

Kinesisk pengetræ (Pilea Peperomioides)

Pilea hængeplante

Oprindelse:

Pilea Peperomioides har mange forskellige kaldenavne blandt andet kinesisk pengetræ, tallerkenplante, missionærplante, pengeplante eller elefantøre. Pilea er en rigtig retroplante, som kom til Skandinavien i 1940’erne af en norsk missionær. Deraf kommer også kaldenavnet missionærplante.

Beskrivelse:

Pilea er blevet en meget populær indendørs hængeplante de seneste år, og dette er forståeligt nok, da den er rigtig dekorativ med sine mange pengeformede blade. Samtidig er den virkelig let at passe. Planten har lange tynde stilke, hvorpå der kommer disse flotte helt runde blade. Pilea vokser og udvikler sig hurtigt. Nogen vil sige, at den vokser som ukrudt. Og snart efter man har købt den, vil den sætte de første stiklinger, og dem kommer der mange af.

Pasning:

Pilea trives i et lyst miljø, men man skal passe på med, ikke at hænge den et sted, hvor der kommer stærk sollys,. Så vil dens blade tage solskade og blive misfarvede. Denne hængeplante trives derfor godt i nordvestvendte vinduer eller et stykke inde i rummet. Pileaen vil læne sig mod lyset. Så det er en god ide, at dreje planten engang i mellem, så man ikke får en alt for skæv hængeplante. Planten har godt af at tørre lidt ud mellem vandingerne. Derfor man skal passe på med ikke at overvande, da planten så vil dø ud. Denne hængeplante har godt af, at blive plantet i almindelig pottemuld eller sphagnum. Og læg gerne lidt lecakugler i bunden, så det overskydende vand kan løbe fra.

Du skal vælge det kinesiske pengetræ som indendørs hængeplante fordi:

  • Hængeplanten er meget dekorativ med sine runde pengeformede blade
  • Hængeplanten kræver meget lidt pasning
  • Hængeplanten sætter mange stiklinger og du kan dermed hurtigt få mange flotte hængeplanter.

Du kan finde et udvalg af Kinesiske pengetræer på Amazon: https://amzn.to/3TSLidb

Hjerteranke (Ceropegia woodii)

Hjerteranke hængeplante

Oprindelse:

Hjerteranken er en indendørs hængeplante der tilhører familien Asclepiadaceae, og planten stammer fra det sydlige Afrika. Hjerteranken har små hjerteformede blade som sidder to og to, og som løber ned langs stænglen, heraf kommer navnet hjerteranke. Den har også kaldenavnet hjerter på snor.

Beskrivelse:

Hjerteranken er en sukkulent hængeplante. Og denne flotte plante findes der tre typer af: den ene har fine sølvmarmorerede blade, den anden grønne blade og den tredje har brogede blade. Hængeplanten har lange tynde stængler som kan blive ca en halv meter lange. Derudover får hjerteranken små rosa / brune blomster i blomstringsperioden især om sommeren og det tidlige efterår. Dette er en indendørs hængeplante, som man godt kan være lidt kreativ med, da man nemt kan forme rankerne, som man vil.

Pasning:

Hjerteranken trives ved stuetemperatur men også helt ned til 16 grader. Hjerteranken er glad for sollys, men skal helst skærmes mod den kraftige middagssol. Hængeplanten skal vandes jævnligt, og har ikke godt af at tørre helt ud. Hvis jorden tørres ud risikerer man, at bladende mister deres saftspænding og ikke kan få den tilbage igen. Jorden må heller ikke blive for våd, da den så kan miste sine blomster og blade, og der kan gå svamp i knoldene. Derfor er det vigtigt, at man vælger en potte, hvori der er god dræning. Nede i jorden danner hængeplanten små knolde med vand og næring til oplagring. Hjerteranken har bedst af lidt sand tilblandet jord.

Du skal vælge hjerteranken som indendørs hængeplante fordi:

  • Hængeplanten får disse lange fine ranker af tynde og elegante stængler, der kommer til at vokse langt ud over urtepottekanten.
  • Hængeplanten giver en lethed til indretningen, da planten ikke er så robust at se på.
  • Hængeplanten kan formes, så man har mulighed for at tænke kreativt med den.

Du kan finde et udvalg af Hjerteranker på Amazon: https://amzn.to/3EMhV7W

Perler på en snor (Senecio herreanus)

Perler på en snor hængeplante

Oprindelse:

Perler på en snor kaldes også halskæde ranke eller bønner på en snor. I Sverige kaldes den for ærter på snor, i England stikkelsbær på snor og i USA ja der hedder den fodbolde på snor. Denne indendørs hængeplante er også en del af sukkulent familien og stammer fra Sydafrika og Madagaskar.

Beskrivelse:

Perler på en snor er en hængeplante, som kommer i flere varianter. Man kan nemlig også købe de grønne hængeplanter kaldet bønner på snor eller bananer på snor. Det er en flerårig plante, så man kan have glæde af den i lang tid. Perler på en snor har ikke blade, men i stedet små runde kugler som hænger på de fine tynde stængler. Stænglerne kan blive op til tre meter lange og den er derfor meget velegnet som hængeplante. Man kan forme stænglerne alt efter hvor kreativ man er.

Pasning:

Perler på en snor kræver ikke meget pasning. Og man skal passe på, ikke at komme til at overvande den. I vinter perioden kan man nøjes med at vande den hver 3. – 4. uge og om sommeren gerne en gang om ugen alt efter indeklimaet. Perler på en snor har godt af at tørre lidt ud mellem vandingerne. Det er en plante der er glad for lys, men tåler ikke direkte sollys ej heller for mørkt. Og så er det en ad de hængeplanter der har godt af beskæring. Hvis man ikke beskærer den engang i mellem, så kan stænglerne blive for lange og der bliver langt mellem perlerne. Kaktusgødning kan man med fordel plante den grønne hængeplante i.

Du skal vælge Perler på en snor som indendørs hængeplante fordi:

  • Hængeplanten kræver meget lidt pasning.
  • Hængeplanten har et specielt udseende fordi den har små perler i stedet for blade.
  • Hængeplanten har en flot hængende og krybende vækst, så den vil kravle smukt ud over urtepotte kanten.

Du kan finde et udvalg af Perler på en snor på Amazon: https://amzn.to/3OkTr8U

Zebrablad (Zebroma)

Zebrablad hængeplante

Oprindelse:

Zebrablad er en indendørs hængeplante der stammer fra Mellemamerika og går også under navnet vandrende jøde. Zebrablad sælges ofte under navnet tradescantia. Dette fordi zebrablad tidligere blev regnet som en del af arten tradescantia.

Beskrivelse:

Zebrablad er en smuk krybende og hængende plante. Den er samtidig meget robust, og er nem at have med at gøre. Planten er flerårig, men den har godt af, at man fornyer den med stiklinger. Zebrablad har nogle meget smukke og dekorative blade som går ud i en spids. Bladene er blanke i overfladen, og de har et skønt farvespil, hvor undersiden er lilla og oversiden er grønlig med lyse striber, der går på langs med bladet. Stilkene tenderer også i lilla nuancer til purpurrøde. Zebrablad kan få små rosa eller hvide blomster som sidder i små grupperinger.

Pasning:

Denne type af hængeplanter trives bedst i en temperatur på omkring de 16-20 grader. Planten er glad for lyset, dog ikke den skarpe middagssol. Men det er også en indendørs hængeplante, som kan hænge i et rum, hvor der nødvendigvis ikke kommer så meget sol ind. Zebrablad skal vandes ofte og især i sommerperioden. Den har også godt af at få en overbrusning engang i mellem. Hvis man oplever, at planten får brunlige blade, kan det være fordi, at den har fået for meget direkte sol, eller at den har været tørret ud.

Du skal vælge zebrablad som indendørs hængeplante fordi:

  • Hængeplanten er en robust, som er nem at have med at gøre.
  • Hængeplanten giver mange muligheder for, hvor den kan hænge, da den ikke nødvendigvis behøver meget sol.
  • Hængeplanten vokser meget tæt, og man vil derfor få en flot fyldig indendørs hængende plante.

Du kan finde et udvalg af Zebrablade på Amazon: https://amzn.to/3glIojn


Kreditering:

https://www.pinterest.dk/pin/93097917284538563/
https://www.pinterest.dk/pin/737323770230374108/
https://www.pinterest.dk/pin/85568461656186502/
https://www.pinterest.dk/pin/629307747920973082/
https://www.pinterest.dk/pin/64739313374263986/
https://www.pinterest.dk/pin/293085888252815159/
https://www.pinterest.dk/pin/546272629803961374/

 

You may also like

Leave a Comment