Indretning i New Yorker stilen også kaldet Urban Living er et af de helt store indretningstrends. Det giver et råt og minimalistisk look og spiller godt sammen med den nordiske stil. Her snakker vi store rum med højt til loftet med rå vægge, naturligt træ og et industrielt design. Her kommer udtrykket “less is more” til sin ret. Og man kan se hvordan små tilføjelser til indretningen har en stor effekt på det samlede billede.
Så drømmer du om at bo, som de gør på Manhattan? Så har du altså muligheden nu, ved blot at følge vores 10 simple tips til at skabe en ægte New Yorker stemning i din indretning.
1. Rå vægge
For at skabe en klassisk New Yorker stil i boligen, kommer man ikke udenom de rå murstensvægge. Her får man de upolerede rå mursten og mørtel frem, så væggen står helt bar. Man kan vælge, at det kun er én eller et par vægge, man lader stå rå eller at det bliver alle vægge i boligen. Inden man tager dette valg, er det vigtigt, at man overvejer, hvordan lysindfaldet er i rummet. Lysindfaldet har noget at sige her, fordi en murstensvæg er mere mørk og kold end en standard hvidmalet væg. Så har man et rum, hvor lysindfaldet ikke er så stort bør man overveje, om man kun skal lade nogle af væggene være rå og blottede.
Når du så har besluttet dig for, at du gerne vil have en rå murstensvæg, så bliver du nødt til at finde ud af om det overhovedet kan lade sig gøre.
Du kan undersøge følgende inden du går i gang:
- Hvornår er ejendommen opført?
Hvis ejendommen er fra før 1930’erne er der en god sandsynlighed for at der er murstensvæg under. - Kig på plantegningerne for ejendommen.
Hvis du har plantegningen for ejendommen burde der her stå om du har med murstensvægge at gøre. - Foretag boring i væggen.
Du kan forsøgsvis prøve at bore et par huller forskellige steder i væggen. Dette skal du gøre for at kunne fornemme hvordan boret arter sig. Det skal gerne være hårdt og du skal kunne føle, at der er modstand på boret. Hvis boret meget let kommer igennem kan det enten være fordi det ikke er en murstensvæg eller også har du ramt en fuge og det er derfor du skal bore flere end ét hul. Når du borer skal der gerne komme enten rødt eller gult støv som vil stamme fra murstenene. - Spørg naboen.
Du har også mulighed for at spørge dine naboer om de har kendskab til hvad det er for nogle vægge der er i ejendommen.
Dette skal du bruge:
- Beskyttelsesbriller
- Støvmaske
- Stige
- Hammer
- Mejsel
- Malerulle
- Teleskopstang til malerulle
- Malertape
- Afdækningsplast
- Skurebørste
- Eddikesyre
- Murgrunder
- Cementbaseret spartelmasse
- evt. fugepinde
- evt. flisebræt
- evt. multitool
Sådan gør du:
- Dæk af inden du går i gang.
- Fjern tapet og gips.
- Bank puds af.
- Hvis du ønsker nye fuger skal de gamle fjernes nu. Til dette skal du anvende dit multitool. Du må ikke fjerne fuge længere ind end til 13 mm fra ydersiden af murstenen.
- Anlæg nye fuger. Her skal du bruge spartelmassen.
- Lad væggen tørre.
- Væggen skrubbes med vand og eddikesyre. Blandingsforholdet er 1 del eddikesyre til 10 dele vand.
- Eddikesyreblandingen vaskes væk med vand.
- Brug malerrullen til at påføre murgrunderen.
Følger du ovenstående liste trin for trin vil du få den flotteste rå murstensvæg.
2. Rå gulve/ gulve af flydemørtel
I en klassisk New Yorker lejlighed finder man rå gulve også kaldet designgulve. Gulvet kan udføres og designes på mange forskellige måder og du har derfor her muligheden for at skabe dit eget unikke og personlige gulv.
Gulvet kan laves ved hjælp af flydemørtel, som er det man oftest anvender. Flydemørtel bliver i daglig tale også kaldt for tyndpuds og er en selvnivellerende cementmørtel.
Flydemørtel er et materiale, som man typisk anvender som underlag til de fleste gulvtyper, men man kan også anvende det til et færdigt gulv. Her er det bare essentielt, at man efterbehandler det på den rette måde. Her skal man anvende en særlig overfladebehandling. Det kan enten være den mere matte type eller en overfladebehandling der giver højglans. Det er vigtigt, at gulvet bliver slebet og efterbehandlet med en slags lak. Til fordel fra andre typer af gulv, så har gulvet af flydemørtel både en kort tørretid men også en kort hærdetid.
Fordelen ved at vælge denne gulvtype, er at det kan monteres på stort set alle underlag om det er træ, beton, klinker eller lignende er lige meget. Hvis man bliver træt af sit designgulv, har man også muligheden for at lægge hvilken som helst gulvbelægning oven på. Da det så her vil blive brugt som undergulv.
Designgulvet har en særlig god gangkomfort. Det er trinlyddæmpende og fleksibelt. Og derudover er det utroligt slidstærkt og nemt at rengøre. I forhold til vedligehold får man her et gulv, hvor der er minimale vedligeholds omkostninger.
Flydemørtlens flydende form gør det også perfekt til anvendelse, hvor der er behov for at nivellere skævheder i gulvet eller hældende gulve også kaldet faldopbygninger.
Nogle steder kan det være mere fordelagtigt at lave New Yorker gulvet i silkecement eller polyurethan frem for i flydemørtel.
Sådan gør du:
- Har man problemer med fugt nedefra, skal der først lægges en fugtspærre. Dette er et slags lag der lægges inden, for at forhindrer fugten i at trænge op i gulvet nedefra. Dette kan have stor betydning for rummets indeklima.
- Mørtlen blendes og pumpes ud direkte, hvor belægningen ønskes.
- Gulvet kan slibes, så det får et mere råt og unikt look. Gulvets udseende bliver forskelligt alt efter hvordan det slibes.
- Som afsluttende behandling skal gulvet behandles med enten mat eller blank epoxy. Dette giver et gulv der er nemt at rengøre men også er slidstærkt.
- Gulvet er fugefrit og der skal derfor ikke lægges fuge efterfølgende.
3. Glasskillevægge
Med en glasskillevæg eller en “New Yorker dør”, som også er samme stil, får man på en relativ enkel måde optimeret lysinfaldet i rummene samtidig med at der skabes en form for barierre og afgrænsning af rummene. Der er mange muligheder for installation alt efter, hvor man godt kunne tænke sig, at have den stående, og til hvilket formål og størrelse.
Når vi taler små skillevægge eller døre, er de meget anvendelige fx på badeværelset ved brusenichen. Her kan den skabe afskærmning for fugt og skumsprøjt samtidig med at man slipper for det traditionelle badeforhæng. Og de store flerfagsvægge viser sig særligt anvændelige i fx store moderne lejligheder, hvor der er få vægge og meget åbent. Her afløser glasskillevæggen de traditionelle vægge på en mindre bombastisk måde, så man stadig vil have fornemmelsen af rummelighed og New Yorker loft stemning.
Stålrammen i væggen eller døren er med til at give et mere råt udtryk, som er kendetegnende ved en New Yorker indretning. Stålrammerne kan laves tyndere end fx aluminium eller træ og dette giver rammen et lettere og mere minimalistisk udtryk, som er det vil gerne vil have i denne indretning. En af fordelene ved stålrammer er at de kræver minimal vedligehold.
Når det kommer til valg af glas, vil man typisk anvende hærdet klart glas til at komme i stål rammen, men har man lyst til at udfordre stilen lidt kan man også prøve med tekstureret, farvet eller mat glas. Dette kan være særligt fordelagtigt, hvis man ønsker at rummet bliver mere privat og afskærmet. Derudover er der også den mulighed at erstatte glasset med spejle. Her får væggen/døren tilført en anden funktion, da det kan anvendes som spejl og samtidig har det en afskærmende effekt.
Det er dog også en god ide at gøre sig overvejelser i forhold til sikkerhed, når vi taler glas. Har man fx små børn eller skal væggen være på badeværelset, kan det være en god ide, at vælge sikkerheds glas eller lamineret glas.
Har man brug for mere lydisolering mellem rummene er det også muligt at anvende særligt lydglas. Dette kan isolere op til 42 Db.
Hvis prisen er afgørende for det færdige produkt, så kan det godt betale sig at undersøge forskellige firmaer. Nogle firmaer leverer udelukkende specialdesignede vinduer baseret på bestemte mål, hvorimod en billigere løsning ofte kan være at vælge et firma der leverer vinduer i standardmål.
4. Møbler i metal eller beton
Ved at anvende møbler i beton eller forskellige typer af jern og stål kan du på en nem måde skabe en New Yorker stemning i dit hjem. Her handler det dog også om at man skal være påpasselig med også at få kontraster ind, dette i form af bløde og lette materialer, da man ellers godt kan ende op med et for hårdt og koldt udtryk.
Der er mange muligheder inden for møbler. Det kan for eksempel være stålreoler, arbejdslamper i metal, betonborde eller bordplader og meget mere. Gå efter det rå og industrielle som samtidig har sjæl og personlighed.
5. Genbrugsfund
Ældre møbler og genbrugsfund er med til at skabe sjæl og personlighed i enhver indretning. Og når man taler om New Yorker indretning kommer man heller ikke udenom genbrug. Her er det helt i orden at blande forskellige materialer og mixe på kryds og tværs. Dette både gerne med glas, beton, metal og træ.
Så anvend gerne arvestykker eller tag ud på diverse loppemarkeder eller genbrugsbutikker og lad dig inspirere. Her kan man ofte komme langt for få midler.
6. Synlige loftsbjælker/ naturligt træ
En af de helt store tendenser inden for New Yorker indretning er det rå og upolerede. Så lad endelig bjælkerne i loftet være synlige og ubehandlede. De skal stå rå, naturlige og maskuline. Selve bjælkerne vil fremstå som en dekoration i sig selv og være en wow-faktor.
Hvis der ikke i forvejen er nogle lækre bjælker i din bolig, kan du selv eller få andre til at sætte nogle look a like bjælker op, som kun har til funktion at dekorere.
Højt til loftet får dine rum til at se større og mere rummelige ud.
7. Neonskilte
Med et iøjefaldende neonskilt kan man skabe et unikt og spændende blikfang, som samtidig giver kontrast til de rå materialer. Neonskilte kan give en dybde til indretningen som facinerer og inspirerer. Skiltene letter indretningen ved at tilføre en legende og uhøjtidelig stemning.
8. Barstole og køkkenø
Da en typisk New Yorker loft lejlighed ofte er indrettet med bare ét rum, ser man typisk at køkkenområdet er indrettet med en form for køkkenø. Her kommer der nemt en bar-agtig stemning med de høje stole uden ryglæn. Og for at give det ekstra New Yorker stemning kan man vælge stole og lamper i metal eller jern. Dette er med til at understøtte det rå og industrielle look som er obligatorisk for indretningen.
9. Billedvæg
En billedvæg vil tilføre rummet en masse personlighed og og samtidig bløde op for det kolde og rå der er meget af i New Yorker indretningen. Det er dog vigtigt, at du har en plan for billedvæggens udtryk inden du går i gang. Ellers kan det hurtigt komme til at se meget rodet og uharmonisk ud.
Sådan gør du:
- Mål: Sørg for at have styr på de rette mål. For at billedvæggen bliver harmonisk at se på, er der nogle få usagte regler for, hvordan man skal hænge sine billeder op. Og her taler vi helt ned på centimeter niveau.
1. Afstanden mellem billederne skal være mellem 5 cm – 15 cm, hvis din billedvæg består af mere end tre billeder. Og generelt set kan man sige, at jo større din billedvæg er, jo mere mellemrum vil det være okay at der er. Det er bare vigtigt at det er den samme afstand der er mellem alle billederne.
2. Hvis du ikke har nogle møbler eller andet under din billedvæg, men der er fri gulvplads. Så er det optimale mål fra nederste kant af nederste billede 145 cm – 152 cm.
3. Har du et møbel under din billedvæg. Så skal der gerne være 15 cm – 20 cm fra toppen af møblet til nederste kant af nederste billede.
4. Alternativt hvis man ikke er så meget for at slå en masse søm i væggen og måske godt kan lide at skifte ud i sin samling ofte. Så kan det være en mulighed at anvende rammehylder i stedet for og skabe en illusion om en billedvæg. Her kan du placere et par rammehylder oven over hinanden i samme farve som væggen de hænger på. Så er det nemt at omplacere et billede eller to og skifte ud som du synes. Samtidig er du sikret at alle alle underkanter altid er den samme. - Farve: Når man begynder at overveje, hvad man gerne vil have af billeder på sin billedvæg. Så er det også vigtigt at overveje hvilken farvescala man vil gå ud fra. Det kan være en god ide, at holde sig inden for nogenlunde den samme begrænsede farveskala, så der ikke er for meget der stikker ud. Sålænge du har den rette farvesammensætning på plads, har du rig mulighed for at lege med kreativiteten i forhold til hvad der skal være af billeder. Du kan holde en stringent stil, hvor der kun anvedes fotografier eller du kan have en mere legende tilgang hvor du mixer billederne med litografier, plakater, malerier, børnenes tegninger eller hvad du ellers kan finde på.
- Rammer: Her kan man gå to veje, alt efter hvad man er mest til. Du kan have den strukturerede og ensartede tilgang, hvor alle rammer er ens både i materiale og farve. Dette kan skabe en mere rolig billedvæg. Ellers hvis du har den mere kunstneriske tilgang til projektet, kan du vælge at være mere løs og impulsstyret og mixe blandt materialer og farver. Her er det vigtigt at alle rammer bliver forskellige. Men der er frit spil mellem gammelt og nyt.
- Overblik: Inden du begynder at hænge billederne op, kan det være en god ide, at lægge alle billederne på gulvet i den opstilling, som du gerne vil have, at de hænger på væggen. På denne måde, kan du hurtigt danne dig et overblik, og være sikker på, at der ikke er noget, der skal ændres, inden at de hænges op.
10. Primærfarve og synlige rør
Synlige rør er med til at understøtte det rå og industrielle look i boligen. Det kan derfor være en god ide, at prøve at fremhæve de rør der er.
En sidste overvejelse man kan gøre sig for at fuldende en ægte New Yorker stemning i sin bolig, er at vælge gerne én enkelt primærfarve eller to som vil give kontrast i lejlighedens ellers støvede pastelfarver og kolde metal og beton møbler. Og her er det altså bare om at gå “all in” med en farve der virkelig kan give kant og kontrast.